Psykisk_voldPsykisk_vold

Psykisk vold:

Du har ingen blå mærker, og heller ikke brækket noget, men det opleves som at være gået i stykker.

Du tvivler på dig selv, tænker at det er dig, den er helt galt med.Du bruger mange tanker på, hvordan du kan forbedre dig. Du kan ingenting, og slet ikke klare dig selv. Du er blevet mere og mere isoleret og afhængig. Du orker ikke at forklare dine omgivelser, hvordan du har det. Måske kan du slet ikke forklare, hvad du har det.

Du forsøger at tilpasse dig, og gøre dit bedste. Alt din opmærksomhed er rettet imod fx din partner; hvordan er hans/hendes humør?

Du er blevet en fintfølende radar, der konstant er på vagt.

Nogle gange mærker du hans kulde og tavshed, måske over flere dage/uger, du bliver straffet. Du ved ikke præcis hvorfor, men du er ikke god nok, du er grim, en dårlig mor, svag eller noget helt andet. Du skal være taknemmelig for, at han/hun gider at være sammen med dig.

Det virker som det selvstændige menneske, du var en gang er væk.

Så kan det pludselig skifte igen og den tidligere intense fornemmelse er tilbage. Han lover dig, at nu bliver det anderledes, og du tror ham.

Det startede helt anderledes, du oplevede jeres forhold meget intens. Han var charmerende, spurgte ind, ville vide alt om dig og ville gerne være meget sammen. Måske fik du mange gaver, middage, oplevelser – en forførelse du aldrig har oplevet lignende.

Han gav udtryk for, at han aldrig havde mødt en som dig, du forstod ham, som ingen anden.

Han gav hurtigt udtryk for sine følelser, måske gik tingene også lidt stærkt, I flyttede måske hurtigt sammen?

Du følte dig dybt elsket, og endelig havde du mødt den mand, du havde drømt om. Måske var der nogle ting som ikke passede helt sammen, men du slog dem hen.

Nu har du svært ved at sove, der er uro i kroppen og tankerne kører rundt. Måske er du kommet dertil, at du giver din partner ret: Du er dum, uduelig, for følsom.

Måske opdager du, at din partner lyver eller har gentagne affære, men det bliver vendt rundt og ender med, at det er din skyld. Måske beskyldes du for at havde en affære.

Udtrykker du dine behov eller ønsker, opfatter din partner det som kritisk eller I ender med at tale om hans.

 

Kan du genkende dele af denne beskrivelse, så kan det være at du lever i et psykisk voldligt forhold.

Det forgår ikke kun i parforhold, men også med familiemedlemmer og på arbejdspladser.

Jeg har i min praksis specialiseret mig i psykisk voldelige forhold, med viden og erfaring støtter jeg dig i din proces til at finde balancen igen. Mit mål er at styrke dig, så du kan træffe valg og beslutninger, der skaber det liv du ønsker.

Hvis du ikke længere er i forholdet, og må samarbejde omkring fællesbørn kan jeg hjælpe dig med at få gode strategier for dette.

Drejer det sig forældre eller søskende kan det være vigtigt at undersøge, hvilket forhold du ønsker, og om det er muligt?

 

Du er velkommen til at kontakte mig uforpligtende med eventuelle spørgsmål.

[unex_ce_button id="content_5jaoyqnwx" button_text_color="#000000" button_font="semibold" button_font_size="18px" button_width="auto" button_alignment="center" button_text_spacing="2px" button_bg_color="#b5b5b5" button_padding="15px 60px 15px 60px" button_border_width="0px" button_border_color="#000000" button_border_radius="0px" button_text_hover_color="#ffffff" button_text_spacing_hover="2px" button_bg_hover_color="#000000" button_border_hover_color="#000000" button_link="kontakt@hegestand.dk" button_link_type="email" button_link_target="_blank" has_container="1" in_column=""]SEND E-MAIL[/ce_button]